Historie

Ribe Kunstforening blev oprindelig stiftet den 9. september 1891 af en gruppe kunstinteresserede borgere. Som den største opgave for den nye forening var oprettelsen af et kunstmuseum i Ribe. Det skete samme år, den 20. december 1891.

Navnet Ribe Kunstforening fyldte 125 år i 2016. Allerede i sommeren 1890 havde en gruppe på 15 veldædige og handlekraftige borgere i Ribe i fællesskab ved en hurtig handel købt fabrikant Giørtz’ forladte villa i Tangegade (nu Sct. Nicolaj Gade) for 21.000 kr. (vurderingen var 43.000 kr.) ”… for at holde Adgangen aaben for Ribe Kjøbstad til at komme i Besiddelse af denne Gaard i det nævnte Øjemed…” (nemlig at anvendes til museumsbygning). D. 9. september 1891 dannede de Ribe Kunstforening. Ved hjælp af en bevilling fra staten på 15.000 kr. købte byrådet huset d. 25. november for 21.000 kr. Museet åbnede sine døre for publikum med en udstilling af lånte kunstværker d. 20. december 1891. Dagen efter vedtog byrådet Reglement for Bestyrelsen af Ribe Stiftsmuseum, hvorved Ribe Kunstforenings bestyrelse fik ansvaret for museet og dets drift. Endelig gjorde byrådet ejendommen til ”en selvstændig, offentlig Stiftelse, der ejer sig selv under Navn af Ribe Stiftsmuseum”.

Hvor stor en indflydelse borgergruppens initiativ havde på byrådets beslutning, ses af det faktum, at byrådet 5 dage efter gruppens tilbud om salg af huset til købsprisen besluttede at søge staten om tilskud. Det tog så Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsnet næsten et år at behandle sagen. Men Ribe Købstad fik en smuk og bevaringsværdig bygning for 6.000 kr.! Uden sammenligning i øvrigt kostede Michael Anchers En Barnedaab 2.000 kr. i 1898.

Dette er den helt korte version af kunstmuseets og kunstforeningens fælles forhistorie. Hele historien frem til 2006 kan man læse andre steder. Her er fokus på Ribe Kunstforenings væsen og virke fra 2006 og frem .

 I en indledende bemærkning til dagsordnen for den ordinære generalforsamling i Ribe Kunstforening d. 3. maj 2006 skriver bestyrelsen:

”På generalforsamlingen vil vi foreslå, at selve museet (den selvejende institution) og kunstforeningen opdeles i to selvstændige juridiske enheder. I dag er der kun ét sæt vedtægter, én bestyrelse, og økonomien er blandet sammen. Dette er uhensigtsmæssigt både juridisk og økonomisk, ligesom der er et politisk ønske om adskillelse. Efter en opdeling vil Ribe Kunstforening og Ribe Kunstmuseum kunne profilere sig bedre”.  

På en ekstraordinær generalforsamling d. 23. maj 2006 vedtog man forslaget til ændrede vedtægter for Ribe Kunstforening enstemmigt. Derefter blev der valgt en ny bestyrelse, suppleanter og revisorer. Endelig vedtog man enstemmigt at bemyndige bestyrelsen for Ribe Kunstmuseum til at tilpasse vedtægterne for museet til den nye situation. Denne tilpasning resulterede i et sæt vedtægter, der først kunne vedtages endeligt i april 2013. Heri bestemmes bl.a., at Ribe Kunstforening udpeger 3 medlemmer af Ribe Kunstmuseums bestyrelse (på i alt 7 medlemmer). Denne iøjnefaldende vægtfordeling modificerer adskillelsen mellem museet og foreningen, så man kan tale om en lykkelig skilsmisse med efterfølgende god kontakt mellem parterne og samarbejde om aktiviteter til glæde for publikum. Samarbejdet er bekræftet i en samarbejdsaftale.

 

Ribe Kunstforening nu

 

Den ”gamle” kunstforenings bestyrelse lagde altså i 2006 op til en profilering af museet og foreningen hver for sig. Ribe Kunstforenings profil aftegnes i dens vedtægter. Om foreningens formål og virke siger §2, stk. 1 bl.a.: ”Foreningen bidrager til et aktivt og inspirerende liv omkring kunst og kulturelle værdier i Ribe.”, og §2, stk. 2 siger bl.a.: ”Foreningen er støtteforening for Ribe Kunstmuseum”. Denne prioritering bekræfter foreningens selvstændighed. Hvordan foreningen konkret i form af vidt forskellige arrangementer (udflugter, udstillinger, foredrag, besøg hos kunstnere o.s.v.) har stræbt efter at leve op til disse - og andre - formål, giver medlemsbladet, der ligger offentligt tilgængeligt på foreningens hjemmeside (fra og med 2005), god besked med. 

I vore dage spiller økonomisk støtte en større og større rolle. Foreningen yder museet en fast generel økonomisk støtte, idet den årligt giver museet et beløb svarende til én entre for hvert medlem af foreningen (til gengæld har alle medlemmer ubegrænset gratis adgang til museet). Foreningen yder også andre former for økonomisk støtte: når foreningen – oftest i samarbejde med museet – afholder arrangementer på museet, f.eks. generalforsamling eller foredrag, betaler foreningen lokaleleje; i specielle situationer, f.eks. ved en bogudgivelse, hjælper foreningen også. Helt specielle og betydningsfulde bidrag har foreningen ydet ved anskaffelse af udstyr til digital formidling i form af iPads og ved indkøb af et værk til samlingen (Kristian Zahrtmann: En lille Ribekone, 1875). Som noget helt særligt må foreningens gave til museet i anledning af genåbningen i 2010 efter den store renovering nævnes, nemlig J.F.Richardt(?): Udsigt mod Ribe, o. 1850(?).

På det seneste har foreningen foræret museet  2 andre værker: August Fischer: Parti fra Ribe med en båd på åen, 1918 og Janne Klerk: Mandø Ebbevej.

 Ribe Kunstforening vil gerne minde om det krav, som gruppen af borgere stillede i forbindelse med overdragelsen af Giørtz´villa, nemlig at den skulle ”indrettes og altid vedligeholdes til deri at modtage og udstille Kunstværker eller historisk mærkelige Ting m.v., tjenlige til Udbredelse af Kunstsans og god Smag, af Dannelse og Oplysning…”.

 

.......